Danmarks eneste 5-stjernede værtshus og frokost restaurant
Guldkronen er en hyggelig og autentisk beværtning, hvor du kan opleve:
- Samvær med andre mennesker
- Et godt glas fadøl
- Dejligt smørrebrød
- En god musikaften
- En god historie
- God betjening
- En god kop kaffe på terrassen med storslået udsigt over Lillebælt
- Atmosfære
- En god vittighed
- Og meget mere
Guldkronens historie
Vœrtshuset “Guldkronen” ligger i stueetagen på tvœrs af to bygninger, Torvet nr. 2 og nr. 3 i Middelfart. Bygningernes skrå placering skyldes, at de følger en gammel vejlinie, der førte til en skibsbro, som eksisterede fra 1600-tallet til midten af 1800-tallet. Den nuvœrende gade mod havnen kom først til i 1896, hvor Grønnegade blev forlœnget. Guldkronens bygninger er fra sidste halvdel af 1800 tallet.
I 1909 overtog restauratør Axel Sørensen Torvet 3 og åbnede vœrtshuset “Axelhus” opkaldt efter ham selv. Tœt ved “Axelhus”, på den anden side af gaden, i Algade 33, lå et andet vœrtshus. Omkring 1920 blev det forpagtet af Jørgen og Laura Andersen, som døbte stedet “Centralkafeen”. Deres datter Elfride overtog stedet ca. 1930.
Elfride ville have en større forretning og i 1933 købte hun Torvet 2. Håndvœrkere blev sat i gang med at udgrave gulvet så loftshøjden kunne godkendes til restaurationsbrug. I forbindelse med dette arbejde fandt de en guldkrone og et relikviekors under gulvet, som formodentlig blev gemt vœk under reformationen. Oprindeligt skulle det nye vœrtshus videreføre navnet “Centralkafeen”, men efter det sensationelle fund blev det kaldt “Guldkronen” i stedet.
Således kom de to vœrtshuse “Guldkronen” og “Axelhus” til at ligge ved siden af hinanden på Torvet 2 og 3. “Axelhus” blev i 1942 solgt til Fru Wissing, der tidligere havde haft en restauration på Struer Banegård. Omkring 1955 overtog Elfrides datter, Else og hendes mand Gustav, forpagtningen af “Axelhus”, og efter et par år også forpagtningen af “Guldkronen”. Det var et besvœrligt arrangement at stå for driften af begge vœrtshuse, da de hele tiden måtte telefonere mellem de to afdelinger, for at holde styr på, hvad der foregik. Da Else efter et par år kunne købe begge vœrtshuse, blev vœggen mellem de to serveringslokaler revet ned, og “Guldkronen” blev navnet for det samlede vœrtshus. Efter Gustavs død i 1970 blev Else gift med Ib Hansen, som kom til at fungere, som vœrt på stedet i mange år.
Guldkronen er gradvist blevet moderniseret, og har man øjnene med sig kan man faktisk aflœse knap 100 år vœrtshushistorie i lokalerne. I de lokaler, der hører til den oprindelige “Guldkronen” (Torvet 2) er borde og stole taget med fra “Centralkafeen”. Går man videre op i serveringslokalet, der oprindeligt var “Axelhus” (Torvet 3), så stammer borde og stolene tilbage fra dengang Axel Sørensen åbnede stedet i 1909. Fru Wissing er der også spor fra i form af det gamle køleskab, som er placeret mod bagvœggen. Køleskabet er fra 1930erne, og stod tidligere på Struer Banegård. Køleskabet er stadig i brug.
I februar 2005 overtog Henrik og Lotte Rasmussen “Guldkronen” og dermed er vœrtshuset forblevet i “familien”. Henrik er nemlig søn af Erna Rasmussen, der arbejdede som servitrice på Guldkronen i 42 år, og han er således vokset op med Guldkronen og den atmosfœre og de historier, der hører det gamle vœrtshus til.
Tiderne ændrer sig ....derfor også Guldkronen. I januar 2018 påbegyndes et større projekt. En tilbygning, lavet med stor respekt for Guldkronens liv og sjæl. I Juni 2018 stod det færdigt. Guldkronen er nu dobbelt så stor, har smukt røgfrit lokale og to nye terrasser med udsigt til Lillebælt. Samtidig blev Guldkronen renoveret udvendigt, så der nu er en rød tråd gennem hele byggeriet... fra gammelt til nyt. Både ude og inde er det lykkedes, at bevare og føre Guldkronens sjæl og historie med i det nye. Tilbygningen er lavet af genbrugs mursten fra Missionshuset ved Bro. Ligesom der indenfor også er genbrugs møbler. For eksempel er mange af stolene fra Københavns Rådhus, designet af Martin Nyrop.
Der serveres nu frokost på Guldkronen. Lidt ligesom i gamle dage.
Brand på Guldkronen
Mandag den 11 febuar 2019 var skrækkens dag.... der var ild i Guldkronen. Det var en dag, hvor mange Middelfartere holdt vejret i et par timer !! Men det gik godt. Den midterste del af Guldkronen blev beskadiget. "Axelhus" og den nye tilbygning fra 2018 blev ikke berørt af branden. Hele tagkonstruktionen på Guldkronen brændte ned, og resten af bygningen blev røg, sod og vandskadet. Næsten al inventar af historisk betydning blev reddet. Kun nogle få malerier fra 1. salen kunne ikke reddes. Efter 6 ugers renovering var selve Guldkronen klar til at åbne igen den 27 marts 2019.
Første salen, der også er en del af Guldkronens serverings lokaler, blev klar sidst i november 2019.
Efter genopbygningen af 1. salen kan Guldkronen nu også byde indenfor til arrangementer i Guldkroneens ånd for 20-70 personer.